Genindvind dit gamle tøj

Genindvind dit gamle tøj

I norden har vi længe været gode til at genbruge og købe second hand. Nu er det nye og hotte også at genindvinde tøj og tekstiler. Flere tøjkæder og velgørenhedsorganisationer går aktivt ind for det, og som forbruger kan du være med til at bidrage.


Vi har aldrig før købt så meget tøj som i dag – og selvom vi er gode til at genbruge, så smider vi alligevel en hel del væk. Nærmere bestemt otte kilo pr. person om året! Og det er primært dette tal, som aktørerne i branchen vil gøre noget ved. For selv uens strømpepar og lignende, der ikke helt duer mere, kan der stadig komme noget godt ud af. Eller hvad siger du til, at dine gamle bukser forvandles til indmad i en madras, til rengøringsklude eller isoleringsmateriale? Andre eksempler er tekstilfibre, stof og dæmpningsmateriale.

Det eneste, du skal gøre, er at indlevere dit tøj på rette sted. 

 

1. Her kan du indlevere

Det seneste år er producenterne selv begyndt at indsamle tekstiler til genindvinding. En af dem, der er kommet længst på dette område, er butikskæden H&M, der satte en særlig beholder frem til formålet ved kassen. Her kan du smide alt det i, du ikke længere kan bruge – uanset om det er købt i butikken eller et andet sted Som bonus (ud over at være en god miljøven), får du en rabatkupon, som du kan bruge i butikken.

H&M har nu også deres egen kollektion med genindvunden tøj.

Også fritidsmærker som Houdini og Klättermusen har kasser til genindvinding, hvor du kan aflevere dit slidte træningstøj. Houdini udnytter også spildmaterialet fra produktionen, som efterfølgende bliver til mønster i f.eks. jakkens hætte eller svedundertøj i en anden model.

Andre virksomheder der på forskellig vis arbejder med genbrug af tøj er f.eks. Boomerang, GinaTricot, Ikea, Indiska, Kapp-Ahl, Lindex og Åhléns.

Registration

Bliv medlem af EverydayMe og få særtilbud!

Bliv medlem

Flere af de klassiske velgørenhedsorganisationer har også taget et yderligere skridt og sender ikke bare tøj videre eller sælger brugt tøj. For nogle år siden indførte Røde Kors en tøjpolitik, der går ud på, at det tøj, der ikke bliver solgt, går videre til genindvinding og bliver til f.eks. fyld i møbler. Og andre steder har man testet forskellige projekter med særlige tøjkasser til genbrug.

De fleste af velgørenhedsorganisationernes tøjindsamlinger (både dem til genbrug og til genindvinding) er placeret på genbrugsstationerne. Du finder din nærmeste på kommunens hjemmeside. 

 

2. Ændrede behov for hjælp

Grunden til at vi ikke kun bør genbruge, men også genindvinde vores tøj og tekstiler er primært den enorme stigning inden for tøjindkøb, som er sket de seneste år i kombination med bomuldens dårlige påvirkning af miljøet. Bomuld, som står for 40 procent af tekstilindustriens behov for fibre, er en af de mest vandkrævende afgrøder i verden, hvilket betyder, at den kræver meget energi og omfattende miljøfarlige udslip.

Derudover er efterspørgslen efter genbrugstøj til velgørenhed ikke så stor længere. Der er mere brug for andre ting som rent vand og tag over hovedet, så det er bedre at satse på genindvinding og bruge pengene fra dette på sådanne ting i stedet, mener mange af aktørerne i branchen. Læs også artiklen Klæd dig i træ.

/Eva-Lotta Sigurdh 

Flere læsertips:
Lav orden i linnedskabet!
Plej dit tøj med kærlighed

  Log ind for at poste en kommentar

Luk