Guiden til, hvordan du finder den rigtige dosis vaskemiddel

Guiden til, hvordan du finder den rigtige dosis vaskemiddel

Hører du til os, der ikke har fattet, hvordan man finder den rigtige dosis vaskemiddel? Hælder du i pulver på, til du synes, det ser rigtigt ud? Men der finde mange gevinster ved at bruge den rigtige mængde vaskemiddel – det giver både renere tøj og skåner miljøet og pengepungen.


Det er vandmængden, som afgør, hvor stærk blandingen af vand og vaskemiddel bliver. Altså er det tromlens størrelse, som afgør, hvor meget vaskemiddel du skal bruge. Hvis du vasker en halv vask, er der på mange maskiner et program, så der bruges mindre vand. Så rækker det også med halvt så meget vaskemiddel som til en hel maskinfuld.

Miljøtips: Det bedste for miljøet er at vaske en hel maskinfuld. Du kan blande30°, 40° og 60°, så længe du lader de sarteste tøj bestemme temperaturen.


Spiller det nogen rolle, hvor snavset tøjet er?

Meget snavset tøj kan behøve lidt mere vaskemiddel end mindre snavset tøj. Meget snavset netyder synlige pletter af fx mad, farve eller ler. Dit eget tøj er formodentligt kun lidt snavset, så sløs ikke med pulveret.

Miljøtips: Ofte vasker vi tøj unødigt – det er bedre at lufte det. Det slider mindre på tøjet og skåner miljøet.


Hvad betyder hårdt og blødt vand?

Hårdt vand kræver mere vaskemiddel end blødt vand. Hvis du ikke ved, hvor hårdt vand, der er, der, hvor du bor, kan du google det. Vandhårdheden siger noget om, hvor mange mineraler der er i vandet, og det måles i dH, tyske hårdhedsgrader: blødt (0-8 °dH), mellemhårdt (9-14 °dH) og hårdt (15- °dH).

Miljøtips: Vaskepulverpakkens tabeller tager hensyn til, om vandet er hårdt eller blødt. Følg dem – så undgår du at overdosere.

Registration

Bliv medlem af EverydayMe og få særtilbud!

Bliv medlem


Hvad sker der, hvis jeg fejldoserer mængden af vaskemiddel?

For meget vaskemiddel resulterer i meget skum, og der er risiko for, at sæben ikke skylles ordentligt ud. Det kan føre til allergi eller andre reaktioner. For lidt vaskemiddel gør, at vasketøjet ikke bliver rent. Derudover kan snavs og kalk sidde tilbage i tromlen, og det kan skade vaskemaskinen.

Miljøtips: Når du køber vaskemiddel, bør du lede efter en miljømærket variant.


Hvordan doserer jeg skyllemidlet?

Skyllemiddel er slet ikke nødvendigt, men en del tøj bliver blødere og mindre elektrisk af det. Visse materialer, som fx goretex og elastan, ødelægges af skyllemiddel, og overdosering kan gøre, at tøj i andre materialer bliver fnulrede. Læs derfor anvisningerne på flasken grundigt, hvis du er usikker. Brug hellere for lidt end for meget.

Miljøtips: Undgå skyllemiddel, når du kan. Nogle gange bruger man det bare pr. ren automatik.


Skribent: Anna Kleinwichs Magnusson

  Log ind for at poste en kommentar

Luk