En nemmere vaskedag

En nemmere vaskedag

Det kan virke helt uoverskueligt, hvis vasketøjskurven bugner af usorteret vasketøj. Og nogle gange føles det som om, du tilbringer mere tid på at vaske tøj end på din familie. Hemmeligheden bag en velfungerende vaskerutine begynder, inden tøjet havner i vasketøjskurven.


Hver sin vasketøjskurv

Lad hvert familiemedlem have sin egen vasketøjskurv, som de kan tage med til bryggerset, hvor de kan sortere tøjet efter farve. Det er praktisk at have en trådkurv til hver farve. Sørg for, at kurvene ikke er større, end hvad der kan være i vaskemaskinen – så slipper du for at vaske tre maskinfulde blåt ad gangen.

Hav en ekstra vasketøjskurv på badeværelset til snavsede håndklæder.

I bryggerset kan du hænge en pose eller en kurv til tøj, som skal repareres. Reparér selv tøjet, når du har tid, eller indlevér det til renseriet, så de kan ordne det.

Sæt nogle tøjklemmer fast på hver vasketøjskurv, så du kan markere pletter, som skal specialbehandles. Sørg for, at alle i familien markerer pletterne, inden de smider tøjet i vasketøjskurven – så slipper den, der vasker, for at gennemgå hvert stykke tøj, inden det ryger i vaskemaskinen.


Sortér småtterierne

Strømper, som forsvinder, kan drive hvem som helst til vanvid. Prøv følgende:

1. Sørg for at have sikkerhedsnåle stående ved siden af vasketøjskurven, så du kan sætte strømperne sammen i par. På den måde undgår du at skulle spille fisk med strømperne en gang om ugen.

Registration

Bliv medlem af EverydayMe og få særtilbud!

Bliv medlem

2. Hav en opslagstavle i bryggerset, hvor du hænger strømper, vanter og andet, som mangler en makker. Så ved du, hvor de er, når den anden dukker op.

3. Sørg for, at der ligger en netpose af den slags, man bruger til bh'er i hver vasketøjskurv. I den kan man lægge alle småtterierne – det skulle gerne gøre, at svindet bliver mindre.

Har du adgang til eget bryggers, kan du prøve at sprede tøjvasken ud på flere dage i løbet af ugen, så du ikke behøver at stå i bryggerset hele søndagen. Sæt en maskinfuld over, når du kommer hjem fra arbejde, læg tøjet i tørretumbleren, lige før du lægger børnene i seng, og læg det sammen, mens du ser tv om aftenen.

Hvis du har tøj, som skal renses kemisk, eller som kun tåler finvask, så kan du markere det med en streg på lappen i nakken. Det er lettere at se end teksten på vaskeanvisningen.


Skribent: Annica Andersson

  Log ind for at poste en kommentar

Luk