Ufrivilligt single? Hyr en personlig matchmaker!

Ufrivilligt single? Hyr en personlig matchmaker!

Har du ikke held i kærlighed, og er du træt af vilkårlige dates? Efter den personlige træner og personlige shopper er personlig datinghjælp nu det nye sort. Så læn dig trygt tilbage og lad eksperterne klare arbejdet med at finde din drømmepartner.


USA er foregangsland for trends og tendenser, og her har personlig matchmaking længe været et hit. Og nu ser det ud til, at tendensen også kan ses i Danmark.

Der er flere årsager til dette, mener Cecilia Lindén, stifter af virksomheden Idealpartner og selv personlig matchmaker:

– Dels har mange prøvet netdating tidligere og er blevet skuffet over, at der findes så mange useriøse kandidater, og dels er der dem, der af forskellige årsager ikke ønsker at lægge et billede op af dem selv. Det mindsker chancerne på et almindeligt datingsite betragteligt.

Et andet vigtigt aspekt for alle os travle mennesker i dag er naturligvis også det tidsmæssige aspekt. Det kan ganske enkelt være svært at finde den tid, som f.eks. netdating kræver. Med den her tjeneste slipper du for det problem. Du skal blot mødes med den personlige matchmaker én gang, og så klarer han eller hun resten!

– Den personlige kontakt er meget vigtig. Den har jeg med alle, fortæller Cecilia Lindén, der baserer sit arbejde på personlige møder kombineret med alle de personlige oplysninger, hun får fra kunderne om alt fra alder og interesser til værdier og ønsker. 

 

1. Bekvem proces

På mødet bruger hun sin intuition og det store menneskekendskab, hun siges at have. For det er ikke nok, at matchningen virker perfekt i teorien – den personlige kemi skal også være der.

Selve processen er altså ganske enkel. Du registrerer dig og bliver efterfølgende inviteret til et personligt møde med den personlige matchmaker. Oveni dette fortæller du en masse om dig selv både på mødet og skriftligt. Herefter går jagten ind på at finde din soulmate, og når der dukker velegnede forslag op, arrangeres der en date med dig og den pågældende person. Hvis I alligevel ikke klikker 100 %, får du efterfølgende flere nye forslag, og det plejer at lykkes i sidste ende.

For nogle år siden, da tjenesten var helt ny i Danmark, var det mest kvinder over 40 år, som købte den, men i dag modtager vi også henvendelser fra meget yngre kvinder, og derudover har flere og flere mænd fået øjnene op for den. Så den tidligere problematik med ubalance mellem kønnene findes altså ikke længere på samme måde.

I øvrigt er den ”typiske” kunde en seriøst og målbevids person, der som oftest ellers lever et velordnet liv, men som mangler og savner den sidste og ret så vigtige brik i puslespillet – kærligheden.

 

Registration

Bliv medlem af EverydayMe og få særtilbud!

Bliv medlem

2. Useriøse henvendelser bortfiltreres

Det er dog ikke gratis at hyre en personlig matchmaker. Priserne varierer, men er dog noget højere end de gebyrer, der opkræves på netdatingsites (hvoraf visse endda er gratis). Men det faktum at det koster et vist beløb, kan have sine fordele, mener fortalerne for personlig matchmaking. De mener, at det er med til at filtrere useriøse henvendelser fra.

Men hvor godt lykkes det så? Kan man virkelig få hjælp af andre til at finde sin egen partner?

Ifølge Cecilia Lindén, der har flere års erfaring med personlig matchmaking og som med egne øjne har set interessen vokse og vokse, er der ingen tvivl:

–Jeg har ingen præcise tal, men mange beviser på, at det er gået godt. Massevis af vellykkede dates har udviklet sig til lykkelige forhold!

Idealpartner er blot en af flere virksomheder, der beskæftiger sig med personlig matchmaking i Sverige i dag. Der dukker hele tiden nye op, men her er nogle yderligere eksempler:

www.jamatchmaking.com

www.topmatchscandinavia.se

www.topmatch.se

 

/Eva-Lotta Sigurdh

  Log ind for at poste en kommentar

Har du vundet?
Luk