Tænk på hvordan du dufter – det gør andre

Tænk på hvordan du dufter – det gør andre

Vidste du, at 22 % af nordboerne har prøvet at afvise en eventuel partner på grund af vedkommendes duft?


Det har altid haft stor betydning for det enkelte menneske, hvordan man ser ud, og hvordan man bliver opfattet. Det er egentlig kun de forskellige trends, der har skiftet. Der tales i den forbindelse ofte om, hvordan det moderne menneske ville besvime ved et møde med den stank, der var i middelaldersamfundet, hvor alt kropsligt affald blev tømt ud på gaderne, og hvor lugten blandede sig med den friske morgenluft, og folk der var på vej. Men allerede dengang var det vigtigt med den personlige hygiejne – tro det eller ej – og de, der havde de økonomiske midler og muligheder, satte ofte deres lid til hørlærred. Hør blev anset for at have en evne til at opsuge sved og lugt, og selv om man aldrig eller kun sjældent vaskede sig, sørgede man for at skifte de beklædningsgenstande af hør, som man bar tættest på kroppen, så ofte som muligt. En følelse af at være nyvasket var vigtig allerede dengang.

I nutidens samfund er det så afgjort ikke mindre vigtigt. Tværtimod! For nylig blev der foretaget en undersøgelse af TNS Sifo på foranledning af Lenor, hvor tusindvis af mænd og kvinder i de nordiske lande blev spurgt, hvordan de bliver påvirket af dufte – både deres egen og andres.

Det viste sig, at det er meget vigtigt for nordboerne at dufte rent, og det stopper ikke med et simpelt "det er jo dejligt, hvis man lugter godt". Bevidstheden om, at man er frisk og velduftende, når man forlader sit hjem, påvirker selvtilliden, hvordan man møder andre, og hvordan man opfattes af omgivelserne. Den behagelige duft af at være nyvasket får de fleste til at føle sig mere attraktive, og det får andre til at opfatte en som mere selvsikker og initiativrig. F.eks. angiver en tredjedel af nordboerne, at de bliver nervøse, når de kommer for tæt på andre mennesker, og en lidt mindre andel angiver, at de føler sig uattraktive, hvis deres tøj ikke lugter godt.


Påvirker følelsen af at være attraktiv
Når vi taler om følelsen af at være attraktiv, svarede en tredjedel, at deres selvsikkerhed påvirkes af, hvordan de dufter. Kun hvad tøj de havde på og status på håret den pågældende dag betød mere. Hele 69 % af svenskerne angav, at de ikke længere følte sig godt tilpas mod slutningen af dagen, hvis tøjet ikke lugter friskt. Ekstra tydeligt blev det i den svenske og norske aldersgruppe 18-29 år, hvor mere end 60 % er enige i, at den duft, man har på eller tøjets duft har betydning for, hvor attraktiv man føler sig.

Registration

Bliv medlem af EverydayMe og få særtilbud!

Bliv medlem

De nordiske mænd angiver at være en lille smule mindre usikre, men alligevel lægger 40 % af dem vægt på, om duften af nyvasket tøj holder sig i skjorten eller ej.


Vigtigt med vellugt på daten
At den personlige hygiejne og duft spiller en rolle i en datingsituation kommer nok ikke som nogen overraskelse, og hele 22 % af nordboerne angiver da også, at de har prøvet at vælge en partner fra på grund af vedkommendes duft. Og tro ikke at bjørnen er skudt, bare fordi du selv dufter godt – hele 64 % af de svenske kvinder og 45 % af mændene mener, at velduftende sengetøj er vigtigt for tiltrækningen.


Vask handler om mere end snavs
Undersøgelsen viser også tydeligt, at vask ikke kun handler om at gøre snavset tøj rent igen. Tallene viser, at der er lige så mange, der sætter en maskine over for at få den nyvaskede duft tilbage i tøjet, som for at tøjet faktisk er snavset. Her ligger svenskerne forrest i feltet (53 %), Norge på andenpladsen (48 %), mens størstedelen af finnerne først vasker tøjet, når det er synligt snavset, og i Danmark ser man først og fremmest vask af tøj som et rent rutinearbejde. I undersøgelsen angav også en tredjedel af finnerne, at de har prøvet at takke nej til en social sammenkomst, fordi deres tøj ikke har holdt sig friskt hele dagen.



Flere læsertips:
Sådan lægger du en pæn og naturlig makeup på fem minutter
Kreative gæster til fest

  Log ind for at poste en kommentar

Luk