Sådan kommunikerer du bedre med din partner

Sådan kommunikerer du bedre med din partner

Strømper, som ikke havner i vasketøjskurven, toiltbrættet, der aldrig bliver slået ned eller låget til tandpastaen, som aldrig bliver skruet på. Nogle gange føles det virkelig som om, at mænd og kvinder kommer fra forskellige planeter. Men der er ting, vi kan gøre for at håndtere vores forskelligheder. En god begyndelse er at lære at kommunikere bedre.


Det, den ene part tager som en selvfølgelighed, reagerer den anden overhovedet ikke på. Frustrationen over at tale forbi hinanden gør, at vi begynder at hakke på hinanden, hvilket ofte fører til større skænderier. Det er let at vende piggene udad, når man bliver skuffet og ikke får den reaktion, man havde håbet på. Kommunikationen er nøglen til at overkomme forskellighederne og forstå hinanden.

EverydayMe giver dig her 5 forslag til, hvordan du kan kommunikere bedre med din partner.


Forklar, hvad du føler

Forsøg at forklare, hvad du føler i stedet for at sige noget i vrede. Undgå personangreb – det fører oftest til, at din partner bliver defensiv, hvilket næsten altid resulterer i skænderi.

Prøv i stedet at sige: ”Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, når du kommer for sent. Det føles som om, du ikke synes, min tid er vigtig” i stedet for at sige: ”Du er håbløs! Kan du aldrig lære at komme til tiden?”


Vend situationen

Beskriv situationen så sagligt som muligt, og få din partner til at se tingene fra dit perspektiv. Din partner har måske ikke forstået eller sat sig ind i, hvordan hans opførsel påvirker dig. At se det hele gennem dine øjne kan give en ny indsigt.

Prøv at sige: ”Hvordan ville du have det, hvis jeg kom for sent, hver gang vi skulle ses?” i stedet for at sige ”Du er håbløs! Kan du aldrig lære at komme til tiden?”

Registration

Bliv medlem af EverydayMe og få særtilbud!

Bliv medlem


Afvæbn situationen med humor

Det kan være meget effektivt at afvæbne en situation, som eller kunne være eksploderet, med humor. Et godt grin er forløsende og befriende. Men humoren passer ikke i alle situationer, så mærk først efter, og vær opmærksom på, at det i stedet ikke kommer ud som en syrlig, ironisk kommentar. Ofte er det kropssproget og stemmelejet, som gør forskellen.


Sig det med det samme

Det er bedre at sige til her og nu, hvis noget gør dig ked af det, i stedet for at feje det ind under guldtæppet. Hvis du ikke får sagt, hvad det er, du er utilfreds med, ophobes det bare og eksploderer før eller siden. Så handler det ikke længere bare om en enkelt situation, men det er alle de gange, hvor du tidligere har følt dig forurettet, der kommer op til overfladen. Tal om tingene, når de sker, så I begge kan komme videre.


Lær at lytte aktivt

Hvor ofte tænker vi ikke mere på, hvad vi skal svare i stedet for virkelig at lytte til, hvad der i virkeligheden bliver sagt? For at kunne kommunikere bedre skal vi lære at lytte aktivt til hinanden. Det gør vi ved at holde øjenkontakt og ikke afbryde eller komme med egne betragtninger. Fokusér på det, der bliver sagt, og afstem, hvad du tror, du har hørt, så der ikke bliver nogen misforståelser.

Skribent: Anna Myrén




Flere læsertips:
Samboaftalen – en falsk tryghed?
Prøv yoga – også i sengen.

  Log ind for at poste en kommentar

Luk