Hyggelige filmtips til hjemmedaten

Hyggelige filmtips til hjemmedaten

Uanset om I vælger popcorn eller fine osteanretninger er der garanti for en varm og dejlig aften i selskab med følgende film!


Når man har børn, er det – som vi ved – ikke altid lige nemt at holde romantikken i live, for det hele går ganske enkelt mere eller mindre op i børn. Men lidt romantisk stemning kræver ikke altid de store armbevægelser eller rejser til Paris – man kan også tilbringe en aften sammen i sofaen med en god film og et godt glas rødvin eller en bøtte is (hvor romantisk!), som man deler mellem sig. At se og opleve en film sammen, grine og græde sammen, det er noget af den mest hyggelige og enkle måde at komme hinanden nærmere igen efter perioder med travlhed, hvor det hele helst skal gå op.

Følgende feelgood-fornøjelser er perfekte til en hyggelig og romantisk aften. God fornøjelse!

Crazy stupid love (2011)
Cal (Steve Carell) er den lidt triste midaldrende fyr, der bliver forladt af sin hustru, spillet af Julianne Moore. Han møder ungkarlen og superhunken Jacob (Ryan Gosling), der tager ham under sine muskuløse vinger i et forsøg på at gøre Cal til en nyere, pænere og mere selvsikker udgave af sig selv. Utrolig varm og morsom film!

Forgetting Sarah Marshall (2008)
Peter, som spilles af skønne Jason Segel, som vi kender fra bl.a. How I met your mother, bliver dumpet af sin succesrige skuespillerkæreste Sarah (Kristen Bell) og helt knust tager han af sted på ferie på Hawaii for at komme på højkant igen. Der er bare lige den hage, at der befinder Sarah sig også med sin nye kæreste, rockstjernen Aldous Snow (Russell Brand). Her får du en rigtig underholdende film, der er iscenesat af Nicholas Stoller, som også har produceret en anden hyggelig film ved navn ...

Registration

Bliv medlem af EverydayMe og få særtilbud!

Bliv medlem

The five year engagement (2012)
Også her ser vi Jason Segel i hovedrollen, denne gang som den succesrige kok Tom. Efter et år sammen med kæresten Violet (Emily Blunt), frier han, og de planlægger at blive gift ... Der er bare lige det, at der indtræffer så mange hændelser i livet hele tiden. Er du til humor? Kærlighed? Et godt grin? Så er filmen til dig.

Pitch perfect (2012)
Beca (Anna Kendrick) er en cool DJ-pige, der under sit første år på college, og under meget uklare omstændigheder, pludselig er medlem af skolens pigekor, som træner hårdt op til den store nationale konkurrence for skolekor. Meget sang, latter, rappe replikker og romantik. Pitch perfect var en dundrende succes i USA, men her i Europa gik den relativt ubemærket hen – den bør du ikke gå glip af! Og hvis den er noget for dig, vil vi også gerne anbefale kick ass-filmen Bring it on (2000) med Kirsten Dunst i hovedrollen som cheerleaderen Torrance.

High-fidelity (2000)
Rob (John Cusack) ejer en pladebutik i New York og har det vel egentlig meget godt, men han kan aldrig få sine kæresteforhold til at fungere. Da forholdet til hans seneste kæreste Laura (Iben Hjejle) er ved at løbe ud i sandet, begynder han at tænke over sine seneste forhold, og hvad der egentlig er sket. Rollen som hans medarbejder i pladebutikken spilles af festlige Jack Black.

Reality bites (1994)
Glem ikke halvfemserklassikeren Reality bites, når der skal filmhygges i sofaen! Perfekt at opleve sammen på en fælles tur tilbage til musikken, ironien, tøjstilen og slacker-generationen. Skønt soundtrack, fantastiske replikker og rigeligt med hjerte og smerte. I hovedrollerne finder vi Winona Ryder, Ethan Hawke og Ben Stiller.


Flere læsertips:
Krydr hverdagen med lidt mere kærlighed!
Hjemmebagte chokoladebrownies som gaveidé



  Log ind for at poste en kommentar

Luk