Sund-Forhold-Test

Er dit forhold dårligt?

Nogle gange er han drømmeprinsen, andre gange et mareridt. Manden du dater, eller som du måske lever sammen med, giver dig indimellem en dårlig mavefornemmelse - men alligevel fortsætter du i forholdet. For egentlig er jo så god, og ingen er vel perfekte? Men hvordan ved man, hvad der er normalt? Og hvordan ved du, om jeres forhold er usundt på en måde, som ikke er godt for dig?


Det er ikke så nemt at se, om datingforholdet eller det allerede meget seriøse forhold er usundt. Oftest kræver det, at man har været i et rigtigt godt og kærlighedsfyldt forhold før, så man har noget at sammenligne med. Har man altid gået fra det ene mere ødelæggende forhold til det andet, kan det nemt ske, at man har mistet grebet om, hvad der rent faktisk kan betegnes som ”normal” adfærd i et forhold.

Selv alt for mange små ting kan være tegn på, at forholdet ikke er så sundt, som det kunne være. Der er derimod ikke noget, som kun er sort eller hvidt, nogle ting som anses for usundt som begge parter respekterer og er tilfredse med, og så er det selvfølgelig ikke noget problem. Men når man får det dårligt af forholdet og føler, at der ikke er noget der er rigtigt, så er det tid til at skride ind. Her er nogle ting, som du bør have i tankerne - og som du kan holde dit forhold op imod. Selvom punkterne herunder er skrevet i I-form, er det selvfølgelig ikke altid sådan, at I opfører jer overfor hinanden, oftest er det kun den ene af jer, som udviser den pågældende adfærd.


Et usundt forhold kan nogle gange være udtrykt ved:

  • At der forekommer psykisk eller fysiske overgreb.
  • At I ofte påtaler hinandens brister og eventuelle fejl, hvilket let kan få den anden til at føle, at han/hun ikke er god nok.
  • At forholdet bygger helt eller delvist på én af parternes betingelser. At alt lige fra hvornår I skal ses, hvad I skal lave, hvordan det skal gøres, bestemmes af den dominerende part. At den andens forslag bliver oftest nedstemt. Det samme gælder de fleste praktiske eller større ansvarsområder inden for det seriøse forhold. Jeres meninger tæller med andre ikke lige meget.
  • At I er dårlige til at lytte til og ofte afbryder hinanden, samtidig med at samtalen let kan blive meget egocentreret.
  • At en af parternes humør styrer forholdet. Den anden er ofte på vagt og forsøger at aflæse ham/hende for at se, om der er en god lejlighed til at gøre eller sige noget bestemt – alt sammen for at der ikke skal opstå konfrontationer...
  • At en af jer måske holder den anden ”i jerngreb” og styrer den andens liv og forsøger at have hoved og halsret over den anden, hvilket kan medføre, at personen isoleres fra sine nærmeste venner og familie.
  • At en af jer føler sig underlegen, eftersom den anden måske tydeligt har sagt, at han/hun ikke ved, hvor han/hun vil hen med jeres forhold – men fortsætter alligevel i forholdet.
  • Det er mere reglen end undtagelsen, at I siger hinanden imod og starter et skænderi ud fra hinandens modsatte meninger.
  • Med skænderi følger sjældent en ordentlig undskyldning, vreden aftager, men der bliver egentlig aldrig grebet fat om problemet, som I indledningsvis skændtes om. Eller også er det kun den ene af jer, som altid siger undskyld, uanset om det var dennes fejl eller ej, på grund af at den anden aldrig nogensinde siger undskyld. Problemerne kan også ligge at ulme i lang tid, før de igen kommer op til overfladen.
  • Uretfærdighed er et begreb, som en af jer, eller begge, forbinder med forholdet. Og der bliver let en hel del ”bagtaleri” om hinanden til udenforstående venner.
  • Jeres nære og kære har påpeget, at jeres forhold ikke ser ud til at være specielt sundt. De har nok ikke altid ret, men sker det flere gange og kommer det fra forskellige uafhængige kilder, bør I tage det de siger op til overvejelse.

Alle disse punkter behøver måske ikke at gøre sig gældende for, at jeres forhold kan betragtes som usundt. Måske er der bare et punkt, der gør sig gældende - men lige præcist det kan tære meget på jeres forhold. Eller også er der en masse andre ødelæggende elementer, der gør sig gældende i jeres forhold, som bare ikke er beskrevet ovenfor, men som jeres nærmeste har reageret på og sagt til jer, at de har lagt mærke til.

Uanset hvad skal du vide, at du altid fortjener retfærdighed, respekt og ægte kærlighed - og at du skal stræbe efter at give det samme tilbage. Hvis det brister på nogle punkter, er det måske ikke et forhold, det er værd at blive i?

Registration

Bliv medlem af EverydayMe og få særtilbud!

Bliv medlem


Et usundt forhold er blandt andet udtrykt ved:

  • At der ikke forekommer psykisk eller fysiske overgreb overhovedet.
  • At I har indgået forholdet på lige vilkår, og begge har udtrykt, at de vil forholdet. Ingen af jer er blevet tvunget ind i noget, som I egentlig ikke rigtig ved, om I vil.
  • At I kan føle jer trygge sammen uden at være bange for eventuelle trusler.
  • At begge parter respekterer og støtter hinanden fuldt ud, uanset hvad der bliver sagt eller sker.
  • At I er åbne med jeres kærlighed og viser den for omverden.
  • At I ikke lyver eller holder på alvorlige hemmeligheder over for hinanden.
  • At I kan forestille jer en fremtid sammen og ikke bare har et ”middelmådigt” on/off forhold.
  • At I aldrig er bange for at sige fra eller sige nej, eftersom I aldrig ville gøre noget mod den andens vilje.
  • Begge parters idéer og forslag behandles ens. Der findes ikke noget magtforhold jer imellem.
  • At I begge får lov til at leve jeres eget liv ved siden af forholdet, såsom at ses med venner, kollegaer og familie alene uden at skulle bede om lov.
  • At I har været enige om at vedtage jeres egne regler for troskab og følger disse.
  • At I begge får lov til at give udtryk for jeres eventuelle utilfredshed og forslag om ændringer af forholdet, uden at blive skældt ud eller ignoreret.


Skribent: Jacqueline Joo


Navn: Jacqueline Joo.
Alder: 27 år.
Civilstand: Lykkeligt forelsket i samboen David.
Beskæftigelse: Har drevet sitet Relationsproffset.se og den populære dating blog I date Joo siden 2009. Jacqueline er egentlig journalist, men arbejder i dag også fuldtid som coach, hvor hun hjælper folk med deres forhold, såvel kærligheds-, venskabs- og familieforhold samt arbejdsrelaterede forhold. Hun hjælper desuden netdating singler med opsætning af en sælgende og professionel profil online.
P. t.: Som ekspert i forhold på Bravardag.se, samt ekspert i Vakna med The Voice hver tirsdag kl. 8.30 på Kanal 5 og 105,9.

  Log ind for at poste en kommentar

Luk