5 tips til, hvordan du får ungerne til at synes, at rengøring er sejt

5 tips til, hvordan du får ungerne til at synes, at rengøring er sejt

At få børn med på rengøringen kan være noget af en nød at knække. Men det er ikke umuligt!


Eksperter verden over er enige om, at med en god portion tålmodighed og tidlig oplæring kan stort set alle børn ende som mere eller mindre ivrige medhjælpere. Og det er jo ikke det værste at vide, vel? Pat Saperstein er mor til to børn og journalist og bor i Los Angeles. Hun bekræfter, at jo tidligere i barnets alder, du integrerer dem i rengøringen, desto bedre resultat får du i fremtiden.

Tidlig start
”Da mine børn var omkring to-tre år og gik i børnehave lærte jeg dem en sjov sang, som jeg selv har fundet på, en historie for børn, som jeg kaldet ”Rengøringstimen”. Det betød, at de allerede tidligt forbandt rengøring med noget legefyldt,” fortæller Pat. Hun pointerer, at det er vigtigt, at børn forstår, at enkle ting som at tage af bordet, sortere affald eller holde orden på sit eget værelse er en del af den daglige rutine, at det er noget, der hører hjemme i hverdagen, og at det ikke skal regnes som noget særligt.

Tænk kreativt
Det er godt at huske på, at de yngre børn som oftest elsker at hjælpe til og føle, at de er dygtige. ”Det bedste er at opmuntre dem til at prøve forskellige ting fra gang til gang. De skal helst ikke lave det samme dag ud og dag ind, for monotonien kommer hurtigt til at kede dem,” fortæller Pat. Et af hendes eksempler er at lade børnene lege en leg om lørdagen, som går ud på at matche strømpepar med det samme, du tager dem ud af vaskemaskinen/tørretumbleren eller ned fra tørresnoren. Og lav så ganske enkelt lidt sjov og ballade med de huslige pligter!

Og det er ikke kun børn, der har brug for lidt lyst og leg til at komme i gang med rengøringen hjemme, så er der nogle tips til, hvordan du gør rengøringen lidt sjovere for dig selv!

Beløn et stykke veludført arbejde
"Et skema over opgaver og pligter med guldstjerner hjælper altid med på vejen,” siger Pat. ”Det vigtigste er her, at begge forældre (hvis man nu engang er to) skal være med på idéen. Det kan fungere rigtig godt og er værd at prøve, men det kræver, at man er konsekvent”. Hun tilføjer, at de fleste børn trives godt med struktur og faste rammer og faktisk godt kan lide at hjælpe til derhjemme. ”Se bare, hvordan børn helt automatisk tager sikkerhedsselen på i bilen nu om dage. De har vænnet sig til at gøre det fra en tidlig alder og derfor stiller de ikke spørgsmål ved det, men gør det helt automatisk”. 

Vælg dine kampe
Det er selvfølgelig lidt sværere at overbevise de lidt større børn om, at det er ”fedt” at gøre rent. Så her kan det være nødvendigt at stå fast og fastlægge klare retningslinjer.  Pat har valgt ikke at lade børnene få nogen privilegier (som iPad, tv, lørdagsslik), før deres pligter er klaret. Du skal hele tiden gå tilbage til grundtanken om, hvad du har valgt som normale forventninger hjemme hos jer," siger hun. "Nogle ting er simpelthen bare ikke til forhandling. Du efterlader f.eks. aldrig dit våde håndklæde på gulvet efter badet. Overtøj, vanter og huer skal ikke smides i sofaen – de hører hjemme i entréen. Og så videre. Det er op til dig som forælder at afgøre, hvilke regler der gælder, og hvad der ganske enkelt ikke overhovedet er til debat”.

Vær realistisk
Forældre skal muligvis justere deres forventninger, i takt med at børnene bliver ældre. Pat pointerer, at man som forældre ikke ønsker, at skænderier skal dominere hovedparten af dialogerne med sine børn. ”Stop op og tænk over, hvilken type af interaktion du har med dit barn,” siger hun. ”Når de er flyttet hjemmefra, har du ikke lyst til at se tilbage på de sidste 10 år og indse, at I har brugt halvdelen af jeres tid sammen på at skændes om græsplænen eller opvasken”.

Registration

Bliv medlem af EverydayMe og få særtilbud!

Bliv medlem

Hvis vi koger alle Pats råd ned, så står vi med de gyldne regler om at være konsekvent, at have realistiske forventninger fra starten og at forsøge at formidle en oplevelse af leg til de i bund og grund lidt kedelige hverdagspligter. Forhåbentlig vil dine børn med tiden blive klar til at tage sig af både dem selv og deres kommende hjem, når det er tid til at flyve fra reden!

 

  Log ind for at poste en kommentar

Luk